Program for bowling tur 18. september – 21. september - 2018

Tirsdag den 18. september

Kl. 09.00 Afgang fra parkeringspladsen Roskilde Hallen

Kl. ca. 11.00 Ophold på Rasteplads Kildebjerg N. – Odense V.

Kl. 11.30 Afgang fra Rasteplads Kildebjerg N.

Kl. 13.00 Frokost på Skovdal Kro, Fårupvej 23, 7300 Jellinge

Kl. 14.00 Afgang fra Skovdal Kro

Kl. ca. 15.30 Ankomst til Hotel Fjordgården Vester Kær 28, 6950 Ringkøbing

Kl. 19.00 Middag

Onsdag den 19. september

Kl. 08.00 – 09.00 Morgenmad

KL. 09.45 afgang fra Hotellet

Kl. 10.00 Besøg Guld og Rod Herningvej 93, 6950 Ringkøbing

800 m2 stort indendørs loppemarked

Kl. 11.30 Afgang til Herning Bowlinghal Fyrrevej 6 7400 Herning

Kl. 12.15 Frokost Herning Bowlinghal

Kl. 13.30 Bowling mod P.E.B 82

Kl. 16.00 Afgang til Hotel Fjordgården

Kl. ca. 17.00 Ankomst Hotellet

Kl. 19.00 Middag

Torsdag den 20. september

Kl. 08.00 – 09.00 Morgenmad

KL. 09.30 Danmarks Flymuseum Lufthavnsvej 1, 6900 Skjern

Kl. 10.00 Ankomst til Danmarks Flymuseum

Guidet rundvisning

Kl. 11.30 Afgang til Stauning Whisky A/S, Stauningvej 38 6900 Skjern

Kl. 11.45 Ankomst til Stauning Whisky A/S

(fra hobby til professionelle) – guidet rundvisning

Kl. 12.45 Afgang fra Stauning Whisky A/S

Kl. 13.00 Frokost Restaurant Stauning Havn Strandvejen 31 6900 Skjern

Kl. 14.00 Afgang fra Restaurant Stauning Havn

Kl. 14.45 Ankomst Ravhuset Vesterkærvej 10 Hennebjerg 6830 Nørre Nebel

(Ravmanden)

Kl. 15.45 Afgang fra Ravhuset

Kl. ca. 16.45 Ankomst til Hotellet  

Kl. 19.00 Middag

Fredag den 21. september

Kl. 08.00 – 09.00 Morgenmad

Kl. 09.30 Afgang fra Hotellet

Kl. ca. 11.30 Ophold på Rasteplads Lillebælt Syd

Kl. 12.00 Afgang fra Rasteplads

Kl. 13.00 Frokost Restaurant Svendborgsund Havnepladsen 55, 5700 Svendborg

Kl. 14.00 Afgang fra Restaurant Svendborgsund

Kl. ca. 16.15 Ankomst til parkeringspladsen Roskilde Hallen

Alle dage drikkevarer for egen regning.

Ret til ændringer forbeholdes 



Det hele startede med, at der i 1996 blev bygget et Bowlingcenter i Roskilde, og der blev stiftet en Roskilde Bowling Klub.

Den 28. oktober 1996 blev der holdt stiftende generalforsamling for foreningen MK Roskilde, der blev ikke valgt nogen bestyrelse, men Rigmor B. bliver kontaktperson for MK Roskilde. Den 20. januar 1997 bliver der etablerer en bestyrelse, og klubben består af 24 medlemmer, men kan ifølge lovene udvides til 32 medlemmer.

I 1997 indkøbes de første klubtrøjer og de er gule, der afholdes et års fødselsdag med en frokost. Der aftales at spille venskabskamp med REP Roskilde, og venskabskamp mod REP Roskilde er stadig væk på vores års aktivitetsplan.  

På generalforsamlingen i 1998 besluttes det, at klubben udvides til 36 medlemmer fra næste sæson.

I 1999 kommer ”Bedste Rødovre ” som den næste klub med i venskabskampene, og den er stadig væk med i vores års aktivitetsplan. Det er også året hvor der for første gang uddeles pokal til klubmester hos Damer og Herrer.

Allerede i år 2000 har MK sin første bowlingtur, den går til Als og der er en bowling kamp mod de Skøre Kegler fra Rødovre. År 2000 er også året hvor der spilles første venskabskamp KBK 84 Køge, og venskabet er fastholdt, der bliver spillet venskabskamp med KBK 84 Køge hvert år.

Bowling ture er nu ved at være en tradition, for i 2001 går turen endnu engang til Als, men denne gang spiller vi kun mod os selv, men med præmier betalt af kromanden.

I 2002 bliver vi inviteret til Jubilæumsstævne i Allerød, vi stiller med 12 medlemmer.

hos Damerne bliver Karen van Dijks hold nr. 1, og hos herrerne Jørgen Sørensens hold nr. 2.  

Vi havde i 2002 vores først venskabskamp mod Lundakorps Pensionærbowling, svenskerne var for stærke de vandt

Også i 2003 var der venskabskampe på programmet, det var mod De skøre kegler fra Rødovre. Vi tager til Lund og spiller mod Lundakorps Pensionærbowling, begge klubber er ikke mere blandt vores venskabsklubber.

I 2004 var der 3 begivenheder som MK deltog i, EDC mæglernes Open turnering hvor Bjarne Nielsen fra MK vandt, Roskilde Mesterskabet hvor MK vandt alle pladserne i turneringen.

Den store begivenhed i 2004 var en bowlingtur til Polen, Prima Rejser var et rejsebureau der havde specialiseret sig i Bowling ture til Polen. En vel gennemført tur.  

Vi prøvede så igen i 2005 at arrangerer en ny tur til Polen, men det var der ikke tilslutning til, så der blev i al hast arrangeret en tur til Revykøbing. Vi overnattede i Nykøbing Faster og dagen efter besøgte vi Danmarks ældste vandmølle, og senere bowling med medlemmer af ældresagen i Faxe Ladeplads

Siden klubbens start blev der arbejdet med gæstespillere, og nu var det sat så godt i system, og med et antal som vi kunne trække på ved de forskellige arrangementer.  

På turen til Nykøbing Falster fik Johnny Steen ved en snak med chaufføren oplyst muligheden for en tur til Bornholm.

Så i maj 2006 var en tur til Bornholm klar med udgangspunkt i oplysninger om tilbud fra Strandhotellet Sandvig. Her kunne vi rigtig se at gæstespillernes betydning for klubben, for vi var 46 deltagere som havde en rigtig god tur, bortset fra lidt besvær med en restaurant der var gået konkurs, og hvor vi skulle have spist, men ved hjælp af gode forbindelse på Bornholm fandt vi en ny i sidste øjeblik.  

Vi spillede med nogle fra ældresagen, der var ingen bowlingklub i Rønne, men bowling centeret havde samlet medlemmer fra ældresagen.

Men i 2006 kunne vi også fejre vores 10 års jubilæum, det blev med en bowling tur til Hotel Ærø Strand, hvor vi på selve dagen var så heldige, at der var musik og dans på hotellet.

De 33 deltager fik en rigtig god tur, selv om vi også her var så uheldige at turistbureauet som skulle skaffe guide og spisested gik konkurs, men igen ved gode bekendtskaber på Ærø fik vi løst problemet uden besvær for deltagerne.

I april måned 2007 kom vores modstander fra Bornholm på besøg, de havde modtaget vores invitation til at komme til Roskilde, de stod meget tidlig op, og var fremme med deres bus i Roskilde kl. ca. 10.00. Det blev en rigtig hyggelig dag med bowling og fælles frokost.

Bowling turne i 2006 gik selv om der var udfordringer godt, så vi kunne nu kaste os ud i en bowlingtur i 2007, og det blev en tur til Pejsegården i Bræstrup med 2 overnatninger, og der var revy og dans samt god plads til aktiviteter som bowling, billard og kortspil så de 33 deltagere havde et par gode dage.

Vi bowlede mod en klub fra Silkeborg med det spøjse navn ”Gammel nok”, men vi måtte til Horsens da Bowling Centeret i Silkeborg var under renovering.

Det var nu ved at blive en tradition med at vi skulle på en bowlingtur en gang om året, samtidig var vi så heldig, at et af vores medlemmer Else Meyer havde en fra sin familie der var ejer af en spillehal, og af der fra disse spillemaskiner var en udlodning af midler, og der fra fik vi faktisk fik ret store beløb. De måtte kun anvendes i forbindelse med vores bowlingture.      

I 2008 fik vi sammensat en tur til Aalbæk Kro, det var nu med 3 overnatninger og med tur til Frederikshavn hvor vi var på palmestranden. Vi stod tidlig op om fredagen hvor hele dagen var afsat til besøg på Læsø, hvor der stod en guide klar til at vise os rundt og fortælle alt om Læsø. Vi bowlede i Frederikshavn ikke med en klub men med nogle pensionister som løb sammen og bowlede.  

Når vi nu havde været i Nord Jylland i 2008, var det selvfølgelig Sønder Jylland vi skulle besøge i 2009, så vi tog til Røde Kro og var selvfølgelig også en tur over grænsen til Flensborg. Vi havde en guide der tog de 31 deltagere rundt til seværdighederne i området.

Vi bowlede i Aabenraa mod en pensionistklub Aktiv ældre bowling/kegler, der var også fælles frokost, det var nogle rigtige hyggelige ældre der kunne brænde en masse gode historier af.

Vi skulle så i 2010 finde på en tur, og det blev til Kommandørgården på Rømø, undervejs spise vi frokost i Lakolk, en af de bedste frokoster vi har fået selv om vi har været mange steder. Vi bowlede i Skærbæk Fritidscenter, mod Skærbæk Bowling Klub, senior. Vi var i et fritidscenter af meget høj kvalitet. Vores medlem Gytha Knudsen vandt en ”Proff Bowler T shirt”

De 36 deltagere var også på Mandø, besøg på kroen med biksemad og fortælling om leveforholdene m.m. Vi fik i 2011 en uge før vi skulle afholde den ordinære generalforsamling en meddelelse, der ændrede mange ting for os, Roskilde Bowling Center var gået konkurs. For ikke at tabe for meget i klubben skulle der handles hurtigt. Vores kasserers søn havde en restaurant i Tåstrup her fik vi en aftale om at kunne afvikle vores generalforsamling. Vi fik etableret fælles kørsel til Tåstrup. Det var også vigtigt at vi kunne fastholde medlemmerne, så vi fik en aftale med Køge Bowling Center om, at vi kunne bowle der hver torsdag, hvilket forløb godt, indtil vi kunne komme tilbage til Roskilde.

Nu var vi ved det næste jubilæum , 2011 med 15 års jubilæum og det skulle selvfølgeligt fejres. Turen gik til Sallingsund Kro, hvor de 36 deltagere fik en rigtig god oplevelse. Vi havde en kromand der var guide på en tur i lokalområdet og med rigtige gode oplevelser. Der blev serveret gourmetmad i bussen. Om aftenen på selve jubilæums dagen var der musik og dans og en sang fra kromanden, hvilke var en stor oplevelse.

Vi bowlede mod os selv på Jesperhus Bowlingbaner, sæsonen var ellers slut i Jesperhus men de åbnede for os.

I 2012 åbnede Roskilde Bowling Center så igen, det var nu en afdeling af City Bowling A/S, Odense. Der var blevet renoveret og et nyt scoresystem. Vi kunne hurtigt konstatere, at servicen ikke var den samme som under den gamle ejer, at få svar på forespørgsler var næsten som vinde i lotteriet.

I 2012 besluttede vi at prøve om tiden nu var inde til en tur til udlandet. Det blev til en tur til Assmannshausen, Rüdesheim med en overnatning undervejs i Bispingen.

Vi besøgte med 36 deltagere Drosselgasse i Rüdesheim, og sejlede til Loreley og derefter videre med bus til Deutsche Eck i Koblenz. Så en tur til Moder Germania ved Rüdesheim .

Vi bowlede med os selv i Wiesbaden. Selv om turen var på 6 dage var tilslutningen god og alt forløb godt.

Det var nu sådan at det var en selvfølgelighed, at der også skulle være en bowlingtur i 2013, og det blev der også, en tur til Rold Gl. Kro med 38 deltagere. Lige ved kroen havde vi et Cirkusmuseum og Jodle Birgers museum. så ud over en tur med Mariager-Handest Veteranbane var der noget at se på. Vi bowlede mod medlemmer af Ældresagen i Hobro.

Ved vores besøg i Assmannshausen i 2014, blev Rhinens største turist attraktion omtalt ”Rhein in Flammen”. Ved vores besøg på Rold Gl. Kro, blev deltagerne spurgt om der var interesse for en tur til ”Rhein in Flammen” . Der var tilslutning, så arbejdet gik i gang for en sådan tur , for billetterne skulle bestilles ca. 1 år før arrangementet.

Så i 2014 gik turen igen til Assmannshausen, med overnatning undervejs i Bispingen.

31 deltagere fik en rigtig god oplevelse med ”Rhein in Flammen” . Der ud over var vi på besøg i vinmarkerne, samt på Kloster Benediktinerinnenabtei St. Hildegard hvor en dansk sygeplejerske for mange siden var ankommet til Klosteret, og Schwester Veronica fortalte om livet i Klosteret, samt hendes egen historie om hvordan hun var havnet der. Sidste aften spillede vores unge kvindelige tjener Loreley sangen for os på sin trompet

Bowling var lige som sidst i Wiesbaden og mod os selv

Vi blev opfordrede til at lave en bowlingtur i 2016, så det blev en tur til Hotel Skanderborghus, vejen dertil var en sejltur på Odense Å, og et frokostbesøg på den berømte restaurant Carlslund, som ganske kort efter vores besøg brændte ned, så det var godt vi nået et besøg. Vi tog en sejltur fra Silkeborg og til Himmelbjerget med frokost på Hotel Julsø, hvor bussen hentede os for at køre til Himmelbjerget, nogle var dog i så god form at de gik til Himmelbjerget. De 31 deltagere bowlede i Silkeborg med pensionistklubben Klub 85, en klub der virkelig havde styr på alt, de bowlede op til 17 venskabs matcher om året.

Der vil i 2016 bliver et tilbud om at kunne deltage i en 20 års jubilæums tur til Ebeltoft.

I de 20 år MK Roskilde har eksisteret har der været rigtige mange aktiviteter, der har været 16 bowling ture, årlige venskabskampe med vores venskabsklubber, påskeafslutninger, juleafslutninger, samt sæson/mesterskabs afslutninger. Dem der er tilknyttet klubben er meget aktive.

I jubilæumsåret 2016 har klubben 40 medlemmer, 2 passive medlemmer, 20 meget aktive gæstespilllere



 

Billeder fra Jubilæumsturen 2016


25 års

Jubilæums-bowlingtur til Sønderjylland

september 2021

Som sædvanlig startede bussen fra Roskilde kl. 9 (eller måske lidt før, hvis alle var der) og de sidste blev samlet op i Osted, også som vi plejer.

Afsted mod nye oplevelser, 36 deltagere og Buschaufføren Allan. Vi nåede hurtigt til Fyn og her var der i programmet indlagt en pause på rastepladsen Kildebjerg. Hov, den lå jo efter Odense og der skulle vi ind for at se Jernbanemuseet. Vi kørte i stedet ind på rastepladsen ved Knudshoved, hvor vi havde tid til både det ene og andet.

   

Derefter kørte vi til Jernbanemuseet hvor vi blev modtaget af to guider, der ville fortælle os om alle udstillingsgenstandene. Vi så de kongelige salonvogne og så hvordan de udviklede sig op igennem tiderne, vi så godsvogne med grisekroppe

    

postvogne hvor postpersonalet sorterede brevene mens toget for afsted. Vi så også en kæmpe, og meget gammel, sneplov. Alt i alt en meget spændende udstilling.


Så var det også på tide at køre til Blommenslyst. Der fik vi stillet sulten med en Pariserbøf. Herligt.
 Vi landede I Rinkenæs, Hotel Benniksgaard henad kl. 17,00, fik vores værelser, - vi skulle alle bo i annekset som lå et lille stykke vej fra hotellet. Nogle af os havde svært ved at følge anvisninger til etagerne, men efter at have fjollet rundt fandt vi på plads.

Næsten alle fik dejlige værelser. Til middagen blev de der ville, kørt i bussen (også hjem). Fik dejlig mad, appetizer og to retter mad.


Efter morgenmad onsdag kørte vi til Haderslev. Vi skulle spille mod en lokal

 

pensionistklub dér. Haderslev rendte med de fleste af præmierne, måske kunne vi have vundet mere hvis alle havde kunnet nå at spille færdigt.
Efter spillet fik vi en dejlig buffet, desværre deltog kun 11 (eller var det 13) fra Haderslev, så vi hyggede os med os selv.
Og så afsted mod grænsen. Vi skulle besøge Calle i Harritslev, og så blev der købt ind. Slik, øl og vin, vinen kunne vi nyde i ”fælleskøkkenet” der var på etagerne, inden middagen.

De der ville, kunne igen blive kørt af Allan. Hvor var Allan? Ikke ved bussen, hvilket værelsesnummer havde han? Johnny havde for en gangs skyld ikke fået Allans tlf. nr. så Linda gik op og bankede på alle dørene. Ingen reaktion. Til sidst gik vi hen på hotellet, fik Allans værelsesnummer, Kirsten spænede tilbage og fik kontakt med ham. Stakkels Allan, han var faldet i søvn, efter at han igen havde været en tur over grænsen for at fylde bussens lager op.

Om aftenen endnu en herlig middag, nogen gik i baren for at slutte af med en drink.

   

Efter morgenmaden, næste dag, gik turen til Dybbøl Banke. Her mødte vi vores guide ved indgangen. Hun startede med at vise os en lille film der omhandlede krigen i 1864 (og også tiden (og krigen 1848) før. Derefter gik vi ud og så på skanserne og fik yderligere information, dels om forsvarsværket, dels om livet for soldaterne. Det har været meget hårdt. En meget god tur med en dygtig guide. Og så var vejret også med os. Sol og blæst og en flot udsigt mod Sønderborg.
Så skulle vi afsted mod Årø, vi skulle nå en færge i Årøsund for at kunne nå resten af dagens program. Og vi nåede færgen. På Årø, kørte vi til den gamle gård, Brummers Gaard. Her blev vi modtaget af værtinden, der startede med at samle os i laden. Man mente at kunne datere den til 16-hundredetallet og hun fortalte om historien bag den. Derefter gik vi over i Cafeen, som var blevet åbnet for os, hvor vi fik en dejlig frokostbuffet.   Efter frokosten tog vi på sightseeing på øen. Den er ikke stor, ca. 2 x 3 km og ca. 150 faste beboere, men der foregik meget på øen. Der var vinmarker (desværre var der lukket for vinsmagning), ølbrygning (der var heller ikke åbent) der var fåreavl og om sommeren mange turister, Øen er også et godt sted at se fugletræk. Inde i den lille by besøgte vi kirken, De smalle gader/veje var ikke lavet til buskørsel, så vi måtte af og til lirke os rundt om hjørner. Det klarede vores chauffør med bravur.

Efter en herlig dag (og en afstikker til Bowlinghallen efter glemte sager) kørte vi hjem til Benniksgaard hotel. Der var tid til lidt afslapning og klargøring til aftenens jubilæumsmiddag og derefter

 den annoncerede overraskelse. Middagen skulle, til forskel fra de andre dage, indtages i et lokale hvor vi kunne være os selv.

 

 For at komme derhen blev vi (i hvert fald nogle af os) ført rundt, op og ned, ud og ind, før vi landede i lokalet. Efter en dejlig middag kom overraskelsen så i form af (HVAD HED HAN) der, med hjælp af Bodil som han ”kendte”, fik os alle i gang med nogle stående øvelser. Det tog selvfølgelig sin tid inden han var helt tilfreds. Da han var det, gik han i gang med et striptease-nummer for Bodil. Og han fik smidt en masse tøj, heldigvis ikke det sidste. Vi andre fik rørt både arme, ben og lattermusklerne.

Så blev det fredag og hjemturen stod for døren. Vi skulle dog lige en tur til Højer Pølser.

. 

 Vi fik en gennemgang af firmaets historie og derefter var der pølsesmagning og handel. Mange købte en spegepølse eller kålpølser med hjem.

Afsted mod Odense hvor vi skulle have frokost på Sortebro Kro, der ligger lige ved indgangen til Den lille Landsby. Kroen er også gammel med båre skæve vinduer og skæve vægge. Vi blev placeret og en effektiv servitrice tog imod bestillinger på drikkevarer. ”Ønsker I vand” spurgte hun, ”ja, sagde nogen”. Så langt så godt. Drikkevarerne blev serveret og der kom vand på bordet i karafler. Vi fik Pariserbøf og fik lov at vælge om den skulle rød eller medium eller hel gennemstegt. Det kan godt være bøfferne blev stegt forskelligt, men de blev ikke serveret for de rigtige personer. Det blev meget værre.

.

Betalingen af drikkevarer skulle ske ved kassen, hvor der ikke var meget plads og man stod i vejen for personalet, nu viste det sig at man skulle betale for vandet – 40 kr. per person. Da tilstrækkeligt mange havde gjort vrøvl, slap vi for at betale for vandet, men det var ikke med værtens gode vilje. Der skal vi ikke hen igen.
Så gik turen mod hjemstavnen. Der blev lidt stille i bussen, alle slappede af. Vi landede i Osted, hvor det første stod af inden turen endte i Roskilde. Allan ville meget gerne køre for os igen og uden at falde i søvn i utide.

Endnu en dejlig Bowling-tur var afsluttet. Tak til Johnny for arrangementet.